Skadeservice DanmarkProfilNyhederServiceJobKontaktDøgnvagt 70 112 112
Vi rykker ud året rundt, døgnet rundt, Danmark rundt

Fugtmåling

Vi har et avanceret målesystem til bestemmelse af fugtindholdet i materialer. Fugtmåling kan anvendes til en vurdering af skadens omfang og afklare behovet for affugtning. Fugtmålingen er en sikker dokumentation fugtniveau og dermed den risiko der er forbundet med fugtens tilstedeværelse. Fugtmålingen kan anvendes i en vurdering af risici for skade på trægulve som følge af en udvidelse af materialerne eller som følge af vækstvilkår for skimmelsvampe.

I dag findes der grænseværdier for det maksimale fugtindhold i underlagene når der skal lægges trægulve og tætte gulvbelægninger i nybyggeri. Disse regler er også gældende når man reparerer konstruktionerne efter en skade.

Fugtmåling med det nye system bygger på udtagelse af dele af materialer og konstruktioner, som bringes til vort fugtlaboratorium. Måling sker når der er opnået ligevægt i temperatur og relativ luftfugtighed, hvorpå der kan udskrives dokumentation.

Måling giver et hurtigt og meget præcist svar. Vi kan tilbyde rådgivning i forbindelse med en vurdering af konsekvensen af måleresultatet.

På baggrund af et kendskab til bygningsmaterialerne på stedet kan måleresultater anvendes til at etablere et optimalt affugtningsanlæg og til at skønne en forventelig affugtningsperiode.

Når man bygger nyt og når uheldet har været ude, er det nødvendigt at have en professionel samarbejdspartner, når der skal måles fugt eller foretages en affugtning.

Skadeservice-Danmark, Fugtafdelingen træffes på vore lokale telefonnumre eller på vagttelefonen uden for normal arbejdstid.

Fugtmåling

Fugtmåling

Dansk sprogEnglish language© 2008 Skadeservice Danmark A/S | Home | Profil | Nyheder | Service | Job | Kontakt
Webdesign: PR3.dk