
Angreb af skimmelsvampe kan være så
omfattende, at det kræver handling. Skimmelsvampe nedbryder ikke
træværk, men sporerne spredes i luften og kan gå i menneskers luftveje.
Følgerne kan ved store mængder være hovedpine, træthed, manglende
koncentrationsevne, allergi og i værste fald problemer med
vejrtrækningen, har lægevidenskabelige undersøgelser fastslået.
- Skimmelsvampe og bakterier findes overalt, også i bygninger, og de kan producere giftige toksiner. Som regel er det i meget ringe mængder, som er ufarlige for mennesker. Men under visse betingelser øges mængden, og så bliver det ikke kun generende, men endda farligt for nogle mennesker at opholde sig i.
De skadelige mikrober vokser
hurtigt, hvis de får næring, fugt og en vis temperatur. De trives ved
samme temperaturer og fugtighed som mennesker, og de lever af
bygningsmaterialer, indbo, snavs og madrester.
I Skadeservice Danmark har vi
stor erfaring med håndtering af og sanering for skimmelsvampe. Vi løser
opgaver i både lejligheder, huse, sommerhuse, skoler, institutioner,
sygehuse og børnehaver. Kunderne er forsikringsselskaber,
boligselskaber, regioner og kommuner. Opgaverne udføres i samarbejde med
vores eller kundernes rådgiver. I Skadeservice Danmark ved vi, hvor
vigtigt det er at kommunikere med berørte medarbejdere og brugere før,
under og efter en sanering for skimmelsvampe. Derfor har vi udarbejdet
en procedure, som sikrer struktureret kommunikation i forløbet.
- Det kan forekomme at være en stor mundfuld at lukke en skole eller børnehave, for at vi kan komme til at bekæmpe skimmelsvampene. Derfor kan vi tilbyde at tage et rum eller en sektion ad gangen. Det vil vare fra tre dage og op til tre uger at gennembehandle et rum/område.
